HjemmeHjælpen A/S er spændende, sociale aktiviteter udenfor hjemmets fire vægge

For nogle borgere er det sjældent, at de har oplevelser udenfor hjemmets fire vægge. Det kan skyldes, at der er langt imellem invitationerne eller måske, at det er svært at komme udenfor døren, fordi det kræver ekstra hjælp.

HjemmeHjælpen A/S er ikke kun kendt for værdig og personlig hjemmehjælp med hjælpere til fast aftalt tid. Vi gør også en stor indsats socialt – og vi gør gerne noget ekstraordinært for vores borgere.

HjemmeHjælpen A/S inviterer således hvert år sine borgere og pårørende til inspirerende aktiviteter og sociale arrangementer udenfor hjemmet.

Gennem årene har mange borgere glædet sig over Glad for Dans-arrangementer, julehygge med Dario Campeotto, forestillinger hos Cirkus Arena, bankoarrangementer, julefrokoster mv.

At være borger hos HjemmeHjælpen A/S giver adgang til enestående oplevelser, der sikrer glædelige minder og som det i øvrigt er ganske gratis at deltage i.

Det er nemlig dejligt at blive inviteret ud – også selvom man skal have hjælp med at komme ud af døren og transporten frem og tilbage.

Har du eller dine pårørende spørgsmål til værdig hjælp og pleje hos HjemmeHjælpen A/S, kan du kontakte os på telefon 70201325 eller mail info@hjemmehjaelpen.dk.