KOM I CIRKUS MED HJEMMEHJÆLPEN A/S

Søndag den 2. april 2023 kl. 12.00 inviterer HjemmeHjælpen A/S alle modtagere af hjemmehjælp til en fantastisk forestilling i Cirkus Arena på Bellahøj.

Du behøver ikke at modtage hjemmehjælp fra HjemmeHjælpen A/S for at komme med, du skal blot være modtager af hjemmehjælp - og du må gerne medbringe ledsagere (familie, ægtefælle, partner, ven etc.).

Succes-duoen Bubber og Julie byder velkommen, når Cirkus Arena atter hæver niveauet for cirkusartisteri i Danmark og præsenterer supercirkus i verdensklasse med årets mest spektakulære familieforestilling: 'Cirkus ifølge Bubber og Julie 3'!

Vi glæder os bl.a. til den verdensberømte jonglør Michael Ferrari, som har sat flere verdensrekorder i Guinness World Records, Steven Ferrari, som er en af de hurtigste til at gå linedans, gruppen Ortiz, som både cykler, springer og går i luften som en 3-mands pyramide på line samt det legendariske og farefulde artistnummer ‘dødshjulet’, hvor artisterne løber både indeni og udenpå to store roterende hjul.

Vi får også glæden af Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco og ikke mindst en nervepirrende knivkaster og imponerende tryllekunstner, der har et par fantasifulde tricks i ærmet.

Der er således lagt op til 2,5 times imponerende underholdning.

Billetterne reserveres efter "første til mølle" princippet og det er en forudsætning, at du tilmelder dig på telefon 53 73 39 30. Telefonen er åben i tidsrummet kl. 9:00-15:00.

Lad andre få glæde af dette opslag: DEL - DEL - DEL