Stegt flæsk med persillesovs til Svend og Birthe

Ordningen med kommunale klippekort giver hjemmehjælpsmodtagere 30 minutter ekstra om ugen, der kan samles sammen til max. 3 timer og som kan bruges præcis som borgeren ønsker det.

Og der er mange måder at bruge sit klippekort på. Nogle af vores borgere tager på café, i Zoo eller får gjort lidt ekstra derhjemme.

Efter et langt liv, hvor Sven har været kranfører på B&W og Birthe har arbejdet som revisor i Skat, gik de på pension som 60-årige.

Sammen har de rejst i hele verden og de ser tilbage på mange dejlige oplevelser. I dag er de begge sengeliggende, men de drømmer stadig – og for Sven og Birthe var den store drøm at få rigtig, hjemmelavet stegt flæsk med persillesovs til aftensmad.

Klippekortet sikrede, at der var tid til at lave måltidet ordentligt fra bunden og blive serveret med rigeligt af det hele.

Måltidet var en stor succes og de var begge meget tilfredse med anretningen.

Svend og Birthe har stor ros til deres faste hjælpere fra HjemmeHjælpen A/S.

Som Svend siger: ”Det er det bedste der sker på dagen, når Margit og Dibe kommer. De er så omsorgsfulde og aldrig bange for at give en ekstra hånd. De er meget værdsat af os begge.”