Shokoh er blevet en del af familien

Gry bor i en dejlig treværelses lejlighed mit på Nørrebro og det har hun gjort i 38 år. På de gode dage tager hun sin scooter og kører ud og handler i nærområdet. Det giver en frihed, der betyder meget for Gry.

Shokoh, som er hendes faste hjælper fra HjemmeHjælpen A/S er kommet hos Gry i næsten 5 år. Hun kommer hver dag og laver bl.a. morgenmad samt forbereder frokost og hun kan godt blive lidt trist, hvis Shokoh har fri eller er syg.

Gry siger: ”Vores kemi er bare helt perfekt og det betyder så meget for mig, at jeg ikke skal forklare hvad jeg har brug for.”

Livet har ikke været let for Gry, som har været syg, siden hun var 18 år og desuden været gennem flere operationer.

Derfor er hun også glad for, at hendes hjemmehjælp fungerer så godt: ”Jeg er glad for den selvbestemmelse jeg har, med hensyn til hvad der skal gøre i mit hjem. Shokoh går aldrig før tid og hun ved selv hvad der skal laves eller hvad der trænger.”

Shokoh er nærmest blevet en del af familien, bogstaveligt talt. Hun er nemlig også hjælper hos Grys datter.