“PRAKTIKVEJLEDER” FOR ÆLDREMINISTEREN

Som tidligere beskrevet var ældreminister Mette Kierkgaard for nylig i "praktik" hos HjemmeHjælpen A/S på Frederiksberg, hvor hun fik lejlighed til at prøve kræfter med jobbet som hjemmehjælper.

Hun var i gode hænder hos vores medarbejder Magdalena, der kom til Danmark fra Polen for mere end 20 år siden. Her bringer vi et lille portræt af ministerens "praktikvejleder".

Magdelena fortæller:

"Jeg blev ansat i en kommunal hjemmehjælp, hvor jeg gerne ville prøve kræfter med at træne nye medarbejdere. Det kunne der imidlertid ikke blive tale om, så for 9 år siden skiftede jeg til en privat arbejdsgiver og det var HjemmeHjælpen A/S."

Hun beskriver forskellen på at have en kommunal og en privat arbejdsgiver:

"Jeg oplevede meget større indflydelse i HjemmeHjælpen A/S. Jeg fik bl.a. lov til at træne nye medarbejdere og har gjort det lige siden. Man kan sige, at hvis jeg ikke havde haft det så godt i HjemmeHjælpen A/S, var jeg ikke blevet her i så mange år."

Magdalena slutter med ordene:

"Det er vigtigt for mig, når jeg træner nye medarbejdere, at gøre jobbet som hjemmehjælper attraktivt. Det er et virkeligt meningsfyldt arbejde og det prøver jeg at formidle ved at lade medarbejderen finde den samme glæde ved arbejdet, som jeg selv føler."

Magdelena bor sammen med sin mand og to døtre i Tårnby, men hun har arbejdet på Frederiksberg i mange år.