Nye stor partneraftale med HjemmeHjælpen A/S

I dag glæder vi os - ikke kun over en vigtig sejr over Aarhus i går - men også særligt over, at der i går kom styr på de sidste detaljer i vores nye store partneraftale med HjemmeHjælpen A/S.

Direktør Camilla Wildbork udtaler;

- Vi har valgt at støtte op om København Håndbold, da vi fortsat gerne vil bidrage til et Københavnsk håndboldflagskib i toppen af dansk kvindehåndbold. Vi holder selv til på Frederiksberg og den lokale forankring er utrolig vigtig for os, ligesom den gode dialog med partnerkredsen i København Håndbold er.

- Vi har været på udkig efter den bedste lokale eksponeringsplatform og her har København Håndbold også vist sig at være det rette match for os. Der kommer mange mennesker i hallen og de mange TV kampe har vist rigtig flotte tilskuertal hidtil, så vi føler det er det helt rigtige markedsføringsværktøj for os sammen med det stærke erhvervsnetværk. Vi glæder os utrolig meget til rejsen sammen med København Håndbold og vi er glade og stolte over, at hjælpe til et professionelt håndboldhold i hovedstaden.

Hos København Håndbold er begejstringen over det nye partnerskab også stor og København Håndbolds direktør udtaler;

- Vi er rigtig glade for dette 2-årige partnerskab som er medvirkende til, at vi kan fortsætte vores store sportslige ambitioner. Vi har hårdt brug for store sponsorer, så derfor er vi også ekstra glade i dag. HjemmeHjælpen A/S er en stor lokal virksomhed, som også vil kunne bidrage rigtig aktivt i erhvervsnetværket og det er også en rigtig vigtig del for os siger Casper Porsgaard og afslutter;

- Nu ved vi, at HjemmeHjælpen A/S er med minimum de næste 2 år og det er skaber ro og fornyet tro på, at vi fortsat kan tiltrække store sponsorer til partnerkredsen. Sammen med HjemmeHjælpen A/S har vi flere andre store partnere som GF Forsikring, Kelme, Grant Thornton, Photocat, Advokatfirmaet Nygaard, LendMe og Strategic Investment, som vi ligeledes har flerårige aftaler med. Det er selvfølgelig utroligt vigtigt og det er med til at skabe en god ballast for fremtiden.