Jeg har jo min dejlige hjælper, Edelin

Bodil bor på Bispebjerg og en dag så hun en TV-reklame for den private leverandør af hjemmepleje i Københavns Kommune, HjemmeHjælpen A/S. Hun syntes godt om hvad hun så i reklamen, tog kontakt til firmaet og fik en aftale.

Når HjemmeHjælpen A/S modtager en henvendelse fra en ny borger, arrangerer den ansvarlige gruppeleder straks et møde med borgeren, enten telefonisk eller som hjemmebesøg, hvor pårørende er meget velkomne til at medvirke. Ved mødet orienteres borgeren om fritvalgsordningen samt hvordan HjemmeHjælpen A/S vil sikre en stabil og tryg håndtering af pleje og praktiske opgaver.

Bodil fortæller: ”Jeg fik en fast hjælper, der hed Nelly. Hun var så dejlig en hjælper, men skulle desværre læse videre efter et år hos mig, men så kom Edelin og det var kærlighed ved første blik.”

Bodil fortsætter: ”Edelin har i 3 år været min faste hjælper og vi har et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vi nyder begge det bånd, vi har til hinanden. Edelins mor bor langt væk så jeg er lidt 'mor' for hende engang imellem.”

Bodils egen historie er præget af, at hun har været alene med sine børn det meste af livet, men hun har alligevel haft overskud til at være aktiv i bl.a. spejderbevægelsen gennem 30 år, hvor hun startede som blåmejse.

Hun har desuden brugt meget af sin tid på at lære at male og lave skulpturer. Desværre er kræfterne ikke så store længere pga. sygdom, men som Bodil siger: ”Jeg kæmper videre og jeg giver ikke op. Jeg har jo min dejlige hjælper, Edelin”.