Hvor tung er ældrebyrden egentlig?
Der er ingen tvivl om, at der kommer flere ældre i Danmark, og hvis man ser på folketal og prognoser, vil der kun blive endnu flere. Siden 2008 er antallet af personer over 65 år i Danmark gået fra at udgøre omkring 15 procent af den samlede befolkning til cirka 20 procent. Dykker man dybere ned i Danmarks Statistiks tal, er der heller ikke nogen tvivl om, at vi generelt lever længere. Hvor der i 2008 var lidt over 586.000 danskere, som var mere end 70 år, er gruppen på 815.000 i 2019. Det er en stigning på lige under 40 procent, selvom den danske befolkning i samme periode kun har oplevet en befolkningstilvækst på cirka seks procent.
Et af de seneste eksempler på vigør i alderdommen udkom så sent som i januar, hvor en rapport fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) udlagde, at der havde været markant flere 67-77 årige, som deltager i frivilligt arbejde. ”Generelt har de ældre virkelig fået noget ud af den tredje alder,” konstaterer seniorforsker ved VIVE Anu Siren og uddyber, at tiden bl.a. går til børnepasning, at gå mere i haven eller som besøgsvenner.
Kurven
Der er en kurve, som illustrerer den tikkende udgiftsbombe, der følger med en aldrende befolkning. Kurven går igen i flere rapporter – bl.a. fra det økonomiske råd i 2009 og igen i et fagligt indlæg i 2013 – og viser udgifterne til sundhedsydelser, som stiger markant, i takt med at vi bliver ældre. Grafen illustrerer i virkeligheden også en af de grundlæggende udfordringer ved antallet af ældre: selv om vi over en bred kam kan klare os selv i længere tid end hidtil, så tvinger mængden af danskere udgifterne i vejret. ”Vi står midt i en grundlæggende demografisk ændring,” konstaterer professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg: ”Når man ser på udviklingen, kan det sagtens være, at der er flere ældre, som er aktive eller bliver længere på arbejdsmarkedet – men der er stadig langt flere, som går på pension. Samtidig kommer der markant flere på mere end 80 år, og de er i hvert fald ikke på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der kommer til at være flere at pleje og relativt færre til at arbejde i sundhedsvæsenet.
Hvad er prisen?
Det er svært at give en eksakt pris på, hvor meget dyrere de ældre er blevet. Det hænger til dels sammen med, at mange prognoser bygger på antagelser, som eksempelvis ikke indregner den fremtidige politiske prioritering – som at udbyde flere ydelser – eller konjunkturudviklingen i økonomien. ”Det er i virkeligheden utroligt svært at sige noget generelt om udgifterne til ældre, fordi prisen svinger meget. Det hænger blandt andet sammen med, at vi begynder at se store forskelle, når vi indregner de penge, der også sættes af til pleje, og der skal vi ned på kommune- og regionsniveau for at få et mere retvisende billede, ” konstaterer Jakob Kjellberg. Det kræver kun en køretur på omkring 50 minutter for at se konsekvenserne i praksis. Ifølge en opgørelse foretaget af tænketanken Cevea i 2017 brugte man på daværende tidspunkt 65.078 kroner per ældre over 65 år i Københavns Kommune. Kørte man en lille tur mod nord og parkerede bilen i Gribskov Kommune, blev der her brugt under halvdelen per ældre. Her var prisen 27.198 kroner.
Kilde: Berlingske Tidende, 19/05/19