HjemmeHjælpen A/S orienterer om fritvalgsordningen i Sundparken på Amager

Ifølge undersøgelser kender hver tredje hjemmehjælpsmodtager ikke til det lovsikrede frie valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp, som sikrer adgang til gratis, privat hjemmehjælp.

Fritvalgsordningen er ellers ikke noget nyt fænomen, da det i år er 20 år siden, politikerne besluttede at indføre ordningen.

Det er både et demokratisk og et praktisk problem: ”30 procent af de ældre ved ikke, at de har mulighed for at vælge en privat leverandør. Det gør det selvsagt svært at træffe et valg, som man ikke kender til. Det er synd, for tal viser, at de ældre ønsker det frie valg,” siger Jakob Scharff, som er branchedirektør i DI Service.

Da de private hjemmehælpsleverandører generelt klarer sig bedre end de kommunale på en række punkter, er der rigtig god grund til at borgerne kender til ordningen.

Derfor gør HjemmeHjælpen A/S en stor indsats for at informere om Fritvalgsordningen. Det foregår i ældreklubber, foreninger og andre sammenhænge, hvor de borgere, som Fritvalgsordningen drejer sig om, er til stede.

Den 10. februar 2022 var HjemmeHjælpen A/S således på besøg i Sundparken på Amager. Det var Sundparkens bestyrelse, som havde inviteret og de fremmødte var meget interesserede og spørgelystne.

Efter arrangementet fortalte flere deltagere, at de gik derfra med meget større indblik og følte sig bedre klædt på til at bruge det lovsikrede frie valg.

I kan også booke HjemmeHjælpen A/S til at komme ud og orientere om Fritvalgsordningen. Det kan ske ved henvendelse på telefon 70 20 13 25 eller mail info@hjemmehjaelpen.dk.

Fotos: Vores medarbejder Tine orienterer om Fritvalgsordningen og besvarer spørgsmål fra publikum. Som altid har HjemmeHjælpen A/S sørget for lidt kage til kaffen.