HjemmeHjælpen A/S søger nye kolleger i Tårnby / Kastrup
HjemmeHjælpen A/S er ”kommet hjem” til Tårnby.
Vi har heldigvis en række dygtige kolleger, som har været hos os siden 2014, hvor vi tidligere var leverandør til kommunen, men pga. stor tilstrømning af borgere, har vi brug for endnu flere kolleger.
Til Tårnby/ Kastrup søger HjemmeHjælpen A/S derfor dygtige og engagerede social- og sundhedshjælpere eller assistenter til at hjælpe vore borgere med personlig pleje.
Vi søger både nye kolleger til dag-, aften og weekendvagter, f.eks.:
Dagvagter: Kl. 7:00 – 15:00 (fleksibel arbejdstid, 30/32/37 timer, weekendvagter efter aftale).
Aftenvagter: Kl. 15:30 – 24.00 (fast tid, hver anden weekend fri).
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Kvalifikationer:
Faglige kvalifikationer
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse.
- Du har erfaring som udekørende fra hjemmeplejen e.lign.
- Du har kørekort og en ren straffeattest.
Personlige kvalifikationer
- Du er meget ansvarsbevidst og serviceorienteret.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du evner at samarbejde med borgere, pårørende og gruppeledere.
- Du er pligtopfyldende, mødestabil og en loyal medarbejder.
- Kort sagt: Du har hjertet på det rette sted og er i stand til at imødekomme de krav, som vi stiller til os selv og som vore borgere stiller til os.
Vi tilbyder:
- Løn og ansættelse efter overenskomst.
- En professionel arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone – og med en aktiv, engageret ledelse i øjenhøjde.
- En arbejdsplads med kollegial sparring og vidensdeling og gode muligheder for personlig og faglig udvikling, medansvar og medindflydelse.
- Et fantastisk arbejdsmiljø, hvor der er rummelighed og mangfoldighed samt gode personaleforhold og hyggelige personalearrangementer.
- Med andre ord: Et rart sted at være.
Værdigrundlag:
- HjemmeHjælpen A/S arbejder ud fra 4 klare værdier; Kvalitetsbevidsthed, Samarbejdsvillighed, Respektfuldhed og Fleksibilitet.
Jobansøgning eller spørgsmål:
- Ansøgning inkl. opdateret CV sendes til vores HR-chef Janne på janne@hjemmehjaelpen.dk.
- Har du spørgsmål til jobannoncen, er du velkommen til at kontakte vores HR-chef Janne på telefon 70 20 13 25.
HjemmeHjælpen A/S er grundlagt i 2005 og er i dag Danmarks største virksomhed indenfor privat hjemmehjælp. Vi beskæftiger mere end 400 medarbejdere, der hjælper ca. 2.300 borgere i København, på Frederiksberg og i Tårnby. Vi er et fleksibelt og omkostningsfrit alternativ til den offentlige hjemmepleje. Vores medarbejdere er sammensat af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, servicemedarbejdere, pædagoger og sygeplejersker, der sammen med vore gruppeledere sikrer, at vores borgere får den bedste pleje og omsorg