HJEMMEHJÆLPEN A/S’ AKUT-TELEFON SIKRER HURTIG HJÆLP TIL SINE BORGERE

Kirsten har været ansat i HjemmeHjælpen A/S i 10 år og har således netop fejret jubilæum.

De første år var Kirsten udekørende hjælper og blev derefter assisterende gruppeleder. De seneste 2 ½ år har Kirsten brugt sin store erfaring som ansvarlig for vores akut-telefon, der håndterer nødopkald og akutte situationer hos borgerne.

Proceduren for akut-telefonen er, at Kirsten eller en af hendes kolleger modtager et opkald fra en sygeplejerske i hjemmeplejen, når en borger har trykket på sit nødkald i hjemmet.

Oftest skyldes nødkaldet, at en borger er faldet eller har brug for hurtig hjælp til akut opståede situationer.

Kirsten fortæller om sit arbejde: ”Jeg holder meget af det at kunne hjælpe borgerne og være med til at formidle hjælpen. Det er en stor tilfredsstillelse hver dag at kunne gå hjem og vide, at borgerne har fået hjælp, da de havde brug for den”.

Akut-telefonen er således en tryghedsskabende facilitet, som sikrer borgerne adgang til hurtig og effektiv hjælp, hvor HjemmeHjælpen A/S’ kendskab til hver enkelt borger kommer til stor gavn.