CELINA GIVER MIG DEN RO DER GØR, AT JEG KAN OVERKOMME DAGEN

Vi besøger i dag Solveig og hendes mand Bent mens deres faste hjælper fra HjemmeHjælpen A/S gennem 3 år, Celina, er i gang med sit arbejde.

Solveig og Bent har haft et langt og lykkeligt ægteskab. De har flere år i træk åbnet deres hjem for børn fra Tjernobyl efter den frygtelige atomulykke i 1986, så børnene kunne få en hel måneds ferie i sunde og trygge omgivelser.

Derudover har Solveig gennem hele livet været frivillig hjælper i mange forskellige sammenhænge.

Bent har desværre fået Alzheimers og derfor har Solveig særligt brug for den daglige kontakt, som hun har med Celina.

Solveig siger: ”Celina giver mig den ro der gør, at jeg kan overkomme dagen.”

Solveig og Celina taler meget om at være pårørende til en ægtefælle med Alzheimers og Celina er behjælpelig med kontakt til kommuner, læger og sygeplejersker.

Desuden fylder havearbejde meget i deres samtaler. Solveig fortæller: ”Vi kan tale om alt og diskuterer rigtig meget have, for vi er begge havemennesker.”

Celina kalder Solveig hendes ’læremester i haven’ og det er tydeligt, at der er megen kærlig omsorg mellem Solveig og Celina.