HjemmeHjælpen A/S går i rekonstruktion med henblik på at gennemføre salgs-proces, mens driften fortsættes uændret
HjemmeHjælpen A/S har igangsat en nærmere omstruktureringsproces vedrørende virksomhedens aktiviteter. Processen er indledt med henblik på at sikre, at der fortsat vil blive leveret hjemmehjælp af højeste kvalitet til de mange borgere, som HjemmeHjælpen A/S’ dygtige og dedikerede personale i dag servicerer.
Der er på kort sigt tilstrækkelig likviditet i HjemmeHjælpen A/S til at drive virksomheden videre uændret, men uden en nærmere omstrukturering, vil der indtræde væsentlige likviditetsudfordringer på den anden side af sommerferien.
For at skabe ro og de bedst mulige rammer for at finde en samlet løsning for HjemmeHjælpen A/S har HjemmeHjælpen A/S den 4. juli 2025 indleveret en begæring om indledning af rekonstruktionsbehandling. HjemmeHjælpen A/S er som følge heraf den 7. juli 2025 taget under rekonstruktionsbehandling.
Sø- og Handelsrettens skifteret har udpeget advokat Anders Hauge Gløde, Bech-Bruun, som rekonstruktør.
Formålet med rekonstruktionen er (indledningsvist) at overdrage HjemmeHjælpen A/S’ aktiver og aktiviteter bedst muligt via en struktureret salgsproces. Enhver som måtte have interesse i at erhverve virksomhedens aktiver og aktiviteter bedes kontakte rekonstruktørens kontor på .
HjemmeHjælpen A/S’ medarbejdere og ledelse arbejder intenst og målrettet på at opretholde det højeste serviceniveau for alle borgere, og de borgere, som HjemmeHjælpen A/S i dag leverer ydelser til, vil således ikke opleve ændringer i servicen som følge af rekonstruktionen.
Spørgsmål relateret til rekonstruktionen kan rettes til HjemmeHjælpen A/S’ direktør Jesper Thorneman Rasmussen eller til rekonstruktøren advokat Anders Hauge Gløde.
Enhver som måtte have udestående krav overfor HjemmeHjælpen A/S opfordres til at anmelde dette til rekonstruktøren på .
Information til dig som kunde hos HjemmeHjælpen A/S
Alle borgere vil fortsat modtage den hjælp, som de plejer at modtage.
Vi er i indgående dialog med de enkelte kommuner med henblik på at minimere risikoen for enhver form for driftsforstyrrelse.
Hvis du har spørgsmål til rekonstruktionen, kan du skrive til .