Henriette har en særlig plads i mit hjerte

Henriette er aftenvagt hos HjemmeHjælpen A/S og har været fast hjælper hos vores borger Jette i det seneste års tid.

Jette er oprindelig fra Amager/Dragør, men har boet på Sydsjælland i mange år. Jette kom tilbage til Amager efter hun fik en hjerneblødning, som desværre medførte et nedsat funktionsniveau. Det var hendes datter, der søgte om en ældrebolig og det er hun meget taknemmelig for. Noget andet, som Jette er taknemmelig for, er den hjælp, som hun modtager fra HjemmeHjælpen A/S.

Jette fortæller: ”Jeg har flere besøg hver dag af HjemmeHjælpen A/S og jeg har aldrig været utilfreds med en eneste af de søde hjælpere der kommer hos mig.”

Hun fortsætter: ”Men Henriette har en særlig plads i mit hjerte. Jeg glæder mig til hver anden uge, når hun kommer i aftenvagten. Hun er min engel. Henriette kommer med så godt humør og er meget dygtig.”

Til sidst fortæller Jette om en særlig oplevelse: ”Nytårsaften kom Henriette og skålede med mig i alkoholfri champagne. Hun ved at nytårsaften er en særlig aften for mig, så det var noget jeg aldrig glemmer hende for.”