KBH + FRB / 26. nov. 2020

Frederiksberg forlænger aftale med Hjemmehjælpen A/S

Frederiksberg Kommune har forlænget sin aftale med Hjemmehjælpen A/S, der er Danmarks største leverandør af privat hjemmepleje, med tre år. Aftalen løber nu frem til 31. oktober 2024.

Forlængelsen kommer efter et grundigt forløb, hvor kommunen har evalueret ydelserne fra Hjemmehjælpen A/S gennem blandt andet brugerundersøgelser, tilsynsrapporter og udtalelser fra relevante kommunale kontaktpersoner.

Evalueringen viste, at der var stor tilfredshed både med kvaliteten af Hjemmehjælpen A/S’ ydelser og samarbejdet med kommunen.

Borgere, der er visiteret til hjemmepleje, har et lovkrav på frit og uden ekstra omkostninger at kunne vælge mellem forskellige leverandører. Omkring 40 pct af de 2.559 borgere på Frederiksberg, der modtager hjemmehjælp, har i dag valgt en privat leverandør.

”Hjemmehjælpen A/S har leveret hjemmepleje på Frederiksberg i fem år. Vi er glade for, at vi har levet op til både kommunens og borgernes forventninger, så vi nu kan forlænge kontrakten og levere hjemmepleje mindst frem til slutningen af 2024,” siger direktør Camilla Wildbork, der har haft en ledende rolle i Hjemmehjælpen A/S siden starten for 15 år siden.

Dengang var privat hjemmehjælp et nyt tilbud til borgerne, men Hjemmehjælpen A/S har siden vokset sig stor og betjener i dag 2.500 borgere på Frederiksberg, i København og Tårnby Kommune.

”Vi har gennem alle årene arbejdet hårdt på, at borgerne skal være ekstra glade for Hjemmehjælpen A/S, og derfor har vi valgt at tilbyde faste hjælpere på faste tidspunkter. Det er et ambitiøst mål, når man betjener så mange borgere og det er den ekstra indsats værd, for det betyder uendeligt meget for vores borgere, at de kender deres hjælpere og kan glæde sig til besøgene, og for hjælperne betyder det lige så meget for deres glæde ved deres arbejde. Faste hjælpere til faste tider er derfor noget, vi hele tiden arbejder med at blive endnu bedre til,” siger Camilla Wildbork.

De kontrakter, som Frederiksberg Kommune nu har forlænget, blev oprindeligt indgået for en periode på 6 år, fra 1. november 2015 til 31. oktober 2021 med en option for forlængelse i yderligere tre år, dvs. frem til 31. oktober 2024. Meddelelse om benyttelse af optionerne for forlængelse af kontrakterne skulle dog gives senest 9 måneder før udløb -  dvs. senest d. 31. januar 2021 – og derfor løber kontrakterne næsten fire år frem til udgangen af oktober i 2024.

Hjemmehjælpen A/S, den 26. november 2020

Yderligere oplysninger: Camilla Wildbork tlf 41705200.

Seneste indlæg i vores blog

min-hverdag-nythedsbrev.jpg
KBH + FRB - 22. dec. 2020
Det er med stor glæde, vi kan byde dig velkommen til den første udgave af vores nyhedsavis, der henvender sig til dig, som har valgt Hjemmehjælpen A/S...
Læs mere
københavn-håndbold-partneraftale.jpg
KBH + FRB - 24. sep. 2020
I dag glæder vi os - ikke kun over en vigtig sejr over Aarhus i går - men også særligt over, at der i går kom styr på de sidste detaljer i vores nye store partneraftale med HjemmeHjælpen A/S...
Læs mere
camilla-per.jpg
KBH + FRB - 11. apr. 2020
Coronavirus/Covid-19 har ændret markant på hverdagen i vores samfund, men den har også understreget betydningen af at holde livsvigtige funktioner i gang, bl.a. i sundhedssektoren. Dette omfatter også det vigtige arbejde, som udføres af HjemmeHjælpen A/S.
Læs mere