Handler på tilbagemeldinger
Tina, gruppeleder:”Mit vigtigste mål er at have glade borgere og glade medarbejdere. Jeg gør mit yderste for at være utrolig lydhør over for mine kollegaer i marken, især hvis der er udfordringer, der påvirker arbejdsmiljøet, såsom manglende hjælpemidler eller hvis det psykiske arbejdsmiljø bliver for meget i et af hjemmene. Der bliver handlet på de tilbagemeldinger, jeg får, for det fortjener mine kolleger, der hver dag sørger for at vores borgere har det godt.
Virksomhedens styrke er den åbne dialog, der er mellem kollegaerne i marken, gruppe-
lederne og resten af ledelsen. Her gøres der ikke forskel på mennesker. Den åbne dialog er med til at skabe lydhørhed overfor nye ideer og tiltag, som er til gavn for virksomheden.”
Tina gik ind i branchen, fordi hun elsker at hjælpe mennesker. Tina synes, det er udfordrende at arbejde ud fra de ressourcer, hver især nu har. For Tina fylder arbejdet meget, men familien har første prioritet – det skal fungere derhjemme, for ellers fungerer det ikke på arbejde.
Data om Tina:
Alder: 41 år
Antal år ansat i
virksomheden: 3 år
Uddannelse: Social- og
sundhedsassistent
Erhvervserfaring: Plejehjemmet
Enghaven Dragør
Genoptrænings-
afdelingen i
Tårnby
Speciale: Demens og prak-
tikvejledning