Hjemmehjælpen

Arrangementer og nyheder

 

BADGE 47 - IMG_3134.jpg   Dario IMG_2874.jpg   Hanne mellem alle gst 3067.jpg 

400 til julefest med HjemmeHjælpen

Stemningen var helt oppe i det røde felt, da borgere fra Amager, Dragør, København og Frederiksberg den 26. november julehyggede sammen med Dario Campeotto, bankospil og lækker julemad.

Der blev snakket lystigt hen over julemaden, mens Skt. Annæ Pigekor sang julesange og salmer oppe fra scenen i kulturhuset Prismen i Holmbladsgade. Prismen var rammen om Hjemmehjælpens gratis julefest for områdets hjemmehjælpsberettigede borgere.

”Ja ja ja, nu kommer jeg”!
Tændte lys i juletræet, gaver og bankogevinster kæmpede om opmærksomheden med Dario Campeotto, som med de gamle kendinge ”Ja ja ja, nu kommer jeg” fra Sommer i Tyrol, ”O Sole Mio”, ”Angelique” og mange andre hits fik tårerne frem i øjenkrogene på adskillige af de indbudte gæster.

Frivillige hjælpere
Det er den bare nittenårige Phillip Wildbork-Hansen, som er søn af HjemmeHjælpens ejer, Per Wildbork-Hansen, der fik idéen til at holde fest for mennesker, som ikke alle har en julefest at se frem til. Far var straks med på idéen om en stor, gratis julefest, og stort set samtlige medarbejdere fra HjemmeHjælpen deltog som frivillige hjælpere ligesom Christina, Per’s datter, var mødt op med sit håndboldhold for at give en hånd med til arrangementet.

Bankospil
Banko-Poul satte prikken over i’et med sin ”bankomat”, og snart var salen fyldt med heldige vindere af ænder, flæskestege, chokolade, frisør- og blomstergaver og hudplejeprodukter. Alle gaverne var sponseret af lokale forretninger, og en af hovedpræmierne var en kurv med hudplejeprodukter til en værdi af 700 kr. En kvinde, som havde fødselsdag på dagen, kunne tilmed glæde sig over en gratis hovedrengøring.
Arrangementet var en kæmpe succes, og Hjemmehjælpen ser frem til at gentage succesen til næste år!


 

 

 

Støttegruppe til pårørende

Som pårørende kan man ofte føle at stå alene med tunge spørgsmål og svære udfordringer, når ens nærmeste diagnosticeres med demens eller Alzheimer. Klik her

 

HjemmeHjælp på fire poter

Oskar er Danmarks første terapihund - og fastansat hos HjemmeHjælpen A/S

Klik her og læs mere om, da Valby Bladet var en tur med Sanne og hendes hund Oskar på arbejde.

 

Besøg fra Arbejdstilsynet

Den 28. september 2011 havde HjemmeHjælpen A/S besøg af Arbejdstilsynet.

Klik her og læs hvordan det gik.

 

"Sundhed - hvad skal det gøre godt for?"

Onsdag den 14. september 2011 afholdt HjemmeHjælpen med stor succes endnu et både oplysende og inspirerende arrangement med læge Claus Hyldahl.

Læs mere om arrangementet - klik her!